Fudgy blondie cheesecake m. hindbærswirl

Fudgy blondie cheesecake m. hindbærswirl

Kender I det der med at ligge vågen, fordi en idé tumler rundt inde i hovedet? Det var denne her idé der holdt mig vågen for omkring en uge siden…

Forestil jer en hindbærcheesecake med kiksebund. Lækkert, ikke? Tilføj nu en rigtig svampet blondie med limeskal og brunet smør. Bum!

Nu kommer I heller ikke til at tænke på andet, før I skal sove. Velbekomme.

Blondie med hindbærcheesecake swirl som fredagskage? Ja tak.

Tid i alt: 1 t. og 30 min.
Arbejdstid: 30 min.
Couverter: 12
Holdbarhed: 3-4 dage (på køl)
Niveau: Let øvet

Ingredienser:

Kiksebund
-	125g digestive kiks
-	60-65g smeltet smør

Blondie
-	200g smør
-	200g hvid chokolade
-	3 æg + 1 æggehvide
-	150g sukker
-	125g mel
-	Skal af 1 lime
-	1 tsk salt

Hindbærcheesecake
-	100g hindbær
-	100g sukker
-	1 spsk limesaft
-	250g friskost/cream cheese
-	1 æggeblomme
-	1 spsk vaniljesukker

Kiksebund

Knus dine kiks fuldstændig og rør dit smeltede smør i, indtil alle kiksekrummer er fugtige. Belæg en bageform (jeg har brugt en af porcelæn) på 20x20cm med bagepapir og pres din kiksebund godt ned heri. Brug evt. bunden af et glas til at trykke kiksebunden helt flad og lige.

Blondie

Smelt smørret ved middel-høj varme og lad det bruse godt op. Hold det på ca. 130 grader, i 5 minutter, indtil det dufter lækkert og nøddeagtigt og antager en mørkere farve. 

Imens hakker du den hvide chokolade og lægger det i en skål. Hæld det brunede smør over chokoladen. Undgå det brune bundfald! Det skal bare smides ud.

Rør blidt i chokolade-smørret, indtil det samler sig og bliver blankt og lækkert. Lad det stå indtil det er kølet ned til under 50 grader. Pisk herefter dine æg i massen og vend de resterende ingredienser i dejen. 

Hindbærcheesecake

Hæld sukker, hindbær og limesaft i en gryde og bring det i kog. Skru ned for blusset og lad den søde frugtmasse simre i ca. 5 minutter. Sigt alle kerner fra og lad frugtmassen køle ned.

Bland de resterende ingredienser med den afkølede frugtmasse, indtil du har blødt og lækkert cheesecake-fyld. 

Byg en kage

Hæld blondie-dejen over din kiksebund. Dut store skefulde hindbærcheesecake ud over blondie-dejen, uden at dække den helt. Brug herefter en tandstik til at trække igennem dutterne og lav nogle lækre swirls!

Bag i forvarmet ovn ved 180 grader, i ca. 40-60 minutter, alt efter ovnstyrke. Tjek allerede kagen efter 30 min.

Toppen af kagen skal være lækker og karamelliseret, og kagen selv skal ikke længere ’jiggle’ når du flytter bageformen. Så er den klar. 

Lad kagen stå på køl natten over og server den–skåret ud i små kvadrater–til dine næste gæster.

Lækre, skarpe blondies med et lækkert hindbærcheesecake swirl. Velbekomme.
Lækre, skarpe blondies med et lækkert hindbærcheesecake swirl. Velbekomme.

Hvert stykke blondie cheesecake indeholder ca. 503 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.

Bløde pølsehorn m. grahamsmel og squash

Bløde pølsehorn m. grahamsmel og squash

Det er faktisk koldt nok til at bage!

Men selvom sommeren er lidt svingende, har afgrøderne det fedt! Jeg fik lov at høste squash, direkte fra bedet, og de skal bare bruges imens de er lækre.

Her–til en omgang lækre pølsehorn til sønnens legeaftale. Længe leve sommerferie–især med dansk vejr!

Tid i alt: 1 t. 15 min.
Arbejdstid: 25 min.
Couverter: 20-24 stk
Holdbarhed: 2 dage (kan fryses)
Niveau: Let øvet

Det skal du bruge

- 1 pk. tørgær
- 1 lille squash (revet)
- 4 dl lunkent vand
- 2 1/2 dl grahamsmel
- 7 1/2 dl hvedemel
1/2 dl rapsolie
- 2 tsk salt
- 10-12 pølser (svin-, kylling- eller oksekød)

Bland vand og revet squash med tørgær, og lad det stå indtil gæret begynder at falde til bunds. Rør herefter i skålen.

Tilføj begge meltyper og indarbejd dem til en lidt for fast dej. Gnid olien ind i dejen, og derefter salt.

Ælt dejen kraftigt i 10 minutter. Dette kan med fordel gøres på en røremaskine, hvis man vil spare lidt på armene. De skal holde i mange år, siger de kloge! Ælt dejen på røremaskinens mellemste hastighed. Fortsæt indtil dejen slipper kanten af røreskålen, og giver en lækker klaske-lyd fra sig, når maskinen kører.

Lad nu din dej hæve i ca. 40 minutter, et lunt sted.

Når din dej er hævet til dobbelt størrelse, skal du dele den i to. Rør de to dejstykker ud–en efter en–på en meldrysset overflade. Skær 10-12 trekanter af hver udrullet dej. Rul herefter en halv pølse ind i hver trekant–som en croissant!

Sæt pølsehornene til hævning på to bageplader beklædt med bagepapir, i 15-20 minutter.

Forvarm din ovn til 220 grader varmluft.

Bag dine pølsehorn i ca. 10-15 minutter, eller til de er gyldne og godt hævede!

Spis med stort velbehag–eller læg dem i fryseren, så de kan tages op til madpakken fra dag til dag. ❤

Lækre, bløde pølsehorn med revet squash og crunch fra graham!
Lækre, bløde pølsehorn med revet squash og grahamscrunch!

Hvert pølsehorn indeholder ca. 222 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

Eat the rainbow!

Eat the rainbow!

I 2018 udgav jeg de her nuttede enhjørningemarengs ovre hos Detvier–og nu er det altså tid til, at de også finder vej til min egen blog. Jeg synes det var meget passende at poste dem her i juni, for at fejre #Pride måneden.

Også selvom de, i første omgang, var beregnet til fester med enhjørninge-tema. ❤

Tænd din ovn på 100 grader varmluft.

Pisk dine æggehvider helt stive. Du skal kunne vende skålen på hovedet, uden at æggehviderne rører sig ud af stedet. Derefter skal du gradvist piske dit sukker ned i æggemassen, indtil sukkeret er opløst og du står med en sej marengs.

Og nu til samlearbejdet! 

Fordel dine tre tyller i dine tre sprøjteposer. Den sidste sprøjtepose lægger du til side.

I posen med den lille stjernetyl, skal du “male” siderne med din pasta-/gelfarve. Du skal kun bruge hvad der kan sidde på 1 tandstik af hver farve, ellers ødelægger du din marengs, i stedet for at farve den. Når din sprøjtepose er malet, fylder du 4-5 toppede spsk marengs i posen. 

I posen med den lille runde tyl, skal du kun bruge 2-3 toppede spsk marengs. Denne pose skal du bruge til dine enhjørninges fine, små ører! 

Posen med den store runde tyl skal du fylde resten af din marengs i. Det skulle meget gerne være 2/3 af hele portionen.

På en bageplade beklædt med bagepapir, skal du nu sprøjte ca. 25, buttede toppe—ca. 3 cm i diameter og med min. 3 cm mellemrum. Hver top skal sprøjtes langsomt imod bagepapiret og hives hurtigt op til sidst, for at få den fine dråbeform, der får dem til at ligne tykke små enhjørninge–med spidst horn.

Hvis det ikke virker i første omgang, så fortvivl ikke—marengs kan skrabes sammen og genbruges, hvis første forsøg flopper!

Når du er tilfreds med dine toppe, sprøjter du to ører—et på hver side af toppen, som skal blive til din enhjørnings horn. Dette gør du på samme måde som da du sprøjtede de store toppe.

Til sidst skal du sprøjte din enhjørnings man (manken)! Det skal du bruge sprøjteposen med den farverige marengs og stjernetyllen til. Sprøjt din farvede marengs i tre små toppe langs enhjørningens ‘ryg’. Begynd helt nede ved bagepapiret og fortsæt “op ad ryggen” på din enhjørning, så er det nemmere at styre.

Sæt din bageplade i ovnen og lad dine enhjørninge bage i min. 45 minutter. Sluk herefter ovnen og lad den køle helt ned, før du tager din bageplade ud og færdiggør dine marengs.

Smelt din chokolade og hæld den i den sidste sprøjtepose. Klip et meget lille hul (max. 2 mm.) og sprøjt øjne på dine enhjørninge. Du kan forme dem som jeg har gjort—hvor de er glade og lukkede—eller lave helt åbne øjne. Vrede øjne. Triste øjne. Tag inspiration fra den begivenhed, du laver dem til.

For at give dine enhjørninge deres gyldne horn, skal du blande dit spiselige guldpulver med nogle få dråber vand (eller vodka), og røre det ud med din pensel. Mal meget forsigtigt på din marengs—den er ikke glad for fugt, så lav et fint, tyndt lag! Det fungerer også at duppe det på.

Pak dine enhjørninge i en lufttæt beholder så snart de er færdigdekorerede og tørre. Her kan de holde sig i flere måneder, hvis de bliver holdt helt fri for fugt!

… eller få minutter, hvis din tand er lige så sød som min!

Det der er altså en enhjørning, der er enhver prinsesse værdig!

Hver enhjørning indeholder ca. 44 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

Luftige bananpandekager til weekenden

Luftige bananpandekager til weekenden

Dengang jeg lavede bananpandekager for første gang, var det bare banan, æg og et drys havregryn, der var most sammen–og det var en rigtig fin start!

Men efter at have lavet de her–super fluffy “american pancake”-agtige banapandekager–går jeg altså ikke tilbage til den spæde begyndelse igen. Og det vil jeg næsten vædde med, at I heller ikke gør!

Mos dine bananer med en gaffel, indtil der er få eller ingen hele stykker banan tilbage. Tilføj alle de resterende ingredienser og rør det til en ensartet masse.

Sæt en pande på komfuret, ved middel-varme. Når panden er god varm, dutter du fire lige store klatter dej på den. Lad pandekagerne puste sig lidt op og danne bobler på toppen. Når boblerne begynder at sprænge, kan du vende dine pandekager. Forsigtigt! De kan nemlig godt være lidt våde i toppen og ‘spilde’ udover det hele.

Fortsæt på samme måde indtil alle dine pandekager er gyldne og lækre, på begge sider. Server dem med friske bær, skyr, peanutbutter n’ jelly–eller hvordan du helst spiser lækre, luftige banana pancakes.

Velbekomme!

Luftige og lækre brunchpandekager, med masser af toppings.

Hver portion bananpandekager indeholder ca. 323 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

Chiafrutti

Chiafrutti

Jeg er vild med ris á l’amande. Jeg kunne faktisk nok spise det lidt for tit, hvis jeg gav mig selv lov. Derfor er jeg egentlig også ret vild med risifrutti

Men ikke helt så vild med alt for mange tilsætningsstoffer. Hvad gør man så? Man laver det da bare selv! Og for at gøre noget godt for konsistensen, fyrer vi også lidt chiafrø i. Chiafrutti!

Så er der pludselig tale om en lækker morgenmadsanretning, som kan nydes med god samvittighed.

Guf på vej. Velbekomme!

Hæld ris og vand i en god gryde og bring i kog. Når risene har suget vandet, hældes mælk, fløde og vaniljesukker i gryden. Bring i kog endnu engang, skru herefter ned for blusset og lad det hele simre, indtil risene er kogt helt bløde. Husk at røre i grøden med jævne mellemrum, så den ikke brænder på.

Tilføj chiafrø og lad det simre i yderligere ti minutter.

Hæld den varme grød i en bøtte med låg til, og lad det køle af ganske kort på køkkenbordet. Når grøden ikke længere damper ustyrligt, lægges der låg på og hele bøtten sættes på køl, natten over.

Kom 2,5 spsk grød i et portionsglas, samt 1 toppet tsk valgfri syltetøj. Jeg kan godt lide boysenbær–men både hindbær, jordbær og appelsin er lækkert til! Du kan også tilføje lidt müsli, ristet kokos, eller hvad du ellers elsker til morgenmad og snack.

Hver portion indeholder ca. 250 kcal.

Kunne du lide min opskrift? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

Fredagscookies

Fredagscookies

Spiser I fredagsslik? Eller fredagskage?

Herhjemme spiser vi fredagscookies–og vi prøver mange forskellige slags. Vi kan nemlig godt lide mange forskellige slags toppings til vores cookies. Og så er det heldigt at denne opskrift er super fleksibel–du kan nemlig nemt tilføje ekstra chokolade, hakkede nødder, knuste bolcher eller hvad I ellers kan finde på af lækkerier.

Rør de tre sukkertyper og smør cremet og lækkert, i en røremaskine. Tilføj alle de resterende ingredienser og saml dejen på høj fart–pas på det ikke sprøjter ud over det hele!

Så snart dejen er samlet, bruger du en iskugle-ske til at kugle 20 cookies op i en beholder. Den skal ind på køl i min. 30 minutter, så din dej sætter sig lidt.

Når de 30 minutter er gået, tænder du ovnen på 180 grader varmluft og gør to bageplader klar med bagepapir på. Der må være 4 cookies på hver bageplade, med rigelig luft imellem kuglerne. Tryk 4 saltsnacks ind i hver cookie-kugle. Du kan også bruge saltstænger.

Bag dine cookies i 8-12 minutter alt efter ovntype. Kanterne på dine cookies skal være lækkert gyldne, men midten skal kun lige nøjagtig sætte sig.

Og nu kommer vi til det svære! Du skal nemlig vente i ca. 10 minutter før du kan spise dine cookies. Hvis du forsøger at samle en op før da, er den for blød og smattet–men venter du, får du en cookie som er lækker og sprød udenpå, og chewy i midten.

Og sådan er de altså bedst!

Hver fredagscookie indeholder 266 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

Havregrynskiks–en efterårsskønhed

Havregrynskiks–en efterårsskønhed

Giver ca. 60 kiks

I tænker sikkert… 60 kiks?! Det er jo alt for mange! Men nej, det er det bestemt ikke. Efterårsferien er en hel uge lang, og ungerne får ganske bestemt brug for lækre kiks til deres varme drikke. Og mor og far kan også snige sig til et par stykker, uden at der pludselig er lavvande i beholdningen.

Tro mig—alle kiks får ben at gå på, inden ferien er ovre. God fornøjelse!

Tid i alt: ca. 60 minutter
Arbejdstid: 20 minutter
Couverter: 10
Holdbarhed: min. 14 dage
Niveau: begynder

Det skal du bruge

- 200g havregryn
- 2 dl kogende vand
- 100g sukker
- 240g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk flagesalt
- 1 spæk vaniljesukker
- 100g smør

Hver kiks indeholder 40 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

Nemme müslibarer

Nemme müslibarer

Müslibarer er altid en sikker vinder, når man skal på eventyr udenfor—men de er heller ikke ringe, når eventyrerne skal foregå indendørs.

Hvad end der hjemmeskoles, læses eventyr eller der blot skal hygges lidt ekstra, kan en müslibar altid bruges.


Den er også god som fødselsdags- og festsnack, da den kan varieres på et utal af måder

Hver müslibar indeholder 91 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

Studenterhjerte

Studenterhjerte

Varme sommerdage med bøgerne. Spændingen er på sit højeste. De kommer snart–studenterne. Og så skal I være klar med de smukkeste og lækreste forfriskninger, når vognene ruller ind med muntre, hatteklædte unge mennesker.

Og kage er altid en vinder!

Hvis du ikke er helt ombord med at overtrække ‘studenterhue’-kager med marcipan og fondant, så er denne lille sag altså både hyggelig og lækker–og en student værdig.

Hvert stykke studenterhjerte indeholder 499 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!