Eat the rainbow!

I 2018 udgav jeg de her nuttede enhjørningemarengs ovre hos Detvier–og nu er det altså tid til, at de også finder vej til min egen blog. Jeg synes det var meget passende at poste dem her i juni, for at fejre #Pride måneden.

Også selvom de, i første omgang, var beregnet til fester med enhjørninge-tema. ❤

Tænd din ovn på 100 grader varmluft.

Pisk dine æggehvider helt stive. Du skal kunne vende skålen på hovedet, uden at æggehviderne rører sig ud af stedet. Derefter skal du gradvist piske dit sukker ned i æggemassen, indtil sukkeret er opløst og du står med en sej marengs.

Og nu til samlearbejdet! 

Fordel dine tre tyller i dine tre sprøjteposer. Den sidste sprøjtepose lægger du til side.

I posen med den lille stjernetyl, skal du “male” siderne med din pasta-/gelfarve. Du skal kun bruge hvad der kan sidde på 1 tandstik af hver farve, ellers ødelægger du din marengs, i stedet for at farve den. Når din sprøjtepose er malet, fylder du 4-5 toppede spsk marengs i posen. 

I posen med den lille runde tyl, skal du kun bruge 2-3 toppede spsk marengs. Denne pose skal du bruge til dine enhjørninges fine, små ører! 

Posen med den store runde tyl skal du fylde resten af din marengs i. Det skulle meget gerne være 2/3 af hele portionen.

På en bageplade beklædt med bagepapir, skal du nu sprøjte ca. 25, buttede toppe—ca. 3 cm i diameter og med min. 3 cm mellemrum. Hver top skal sprøjtes langsomt imod bagepapiret og hives hurtigt op til sidst, for at få den fine dråbeform, der får dem til at ligne tykke små enhjørninge–med spidst horn.

Hvis det ikke virker i første omgang, så fortvivl ikke—marengs kan skrabes sammen og genbruges, hvis første forsøg flopper!

Når du er tilfreds med dine toppe, sprøjter du to ører—et på hver side af toppen, som skal blive til din enhjørnings horn. Dette gør du på samme måde som da du sprøjtede de store toppe.

Til sidst skal du sprøjte din enhjørnings man (manken)! Det skal du bruge sprøjteposen med den farverige marengs og stjernetyllen til. Sprøjt din farvede marengs i tre små toppe langs enhjørningens ‘ryg’. Begynd helt nede ved bagepapiret og fortsæt “op ad ryggen” på din enhjørning, så er det nemmere at styre.

Sæt din bageplade i ovnen og lad dine enhjørninge bage i min. 45 minutter. Sluk herefter ovnen og lad den køle helt ned, før du tager din bageplade ud og færdiggør dine marengs.

Smelt din chokolade og hæld den i den sidste sprøjtepose. Klip et meget lille hul (max. 2 mm.) og sprøjt øjne på dine enhjørninge. Du kan forme dem som jeg har gjort—hvor de er glade og lukkede—eller lave helt åbne øjne. Vrede øjne. Triste øjne. Tag inspiration fra den begivenhed, du laver dem til.

For at give dine enhjørninge deres gyldne horn, skal du blande dit spiselige guldpulver med nogle få dråber vand (eller vodka), og røre det ud med din pensel. Mal meget forsigtigt på din marengs—den er ikke glad for fugt, så lav et fint, tyndt lag! Det fungerer også at duppe det på.

Pak dine enhjørninge i en lufttæt beholder så snart de er færdigdekorerede og tørre. Her kan de holde sig i flere måneder, hvis de bliver holdt helt fri for fugt!

… eller få minutter, hvis din tand er lige så sød som min!

Det der er altså en enhjørning, der er enhver prinsesse værdig!

Hver enhjørning indeholder ca. 44 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

2 thoughts on “Eat the rainbow!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s