Fudgy blondie cheesecake m. hindbærswirl

Kender I det der med at ligge vågen, fordi en idé tumler rundt inde i hovedet? Det var denne her idé der holdt mig vågen for omkring en uge siden…

Forestil jer en hindbærcheesecake med kiksebund. Lækkert, ikke? Tilføj nu en rigtig svampet blondie med limeskal og brunet smør. Bum!

Nu kommer I heller ikke til at tænke på andet, før I skal sove. Velbekomme.

Blondie med hindbærcheesecake swirl som fredagskage? Ja tak.

Tid i alt: 1 t. og 30 min.
Arbejdstid: 30 min.
Couverter: 12
Holdbarhed: 3-4 dage (på køl)
Niveau: Let øvet

Ingredienser:

Kiksebund
-	125g digestive kiks
-	60-65g smeltet smør

Blondie
-	200g smør
-	200g hvid chokolade
-	3 æg + 1 æggehvide
-	150g sukker
-	125g mel
-	Skal af 1 lime
-	1 tsk salt

Hindbærcheesecake
-	100g hindbær
-	100g sukker
-	1 spsk limesaft
-	250g friskost/cream cheese
-	1 æggeblomme
-	1 spsk vaniljesukker

Kiksebund

Knus dine kiks fuldstændig og rør dit smeltede smør i, indtil alle kiksekrummer er fugtige. Belæg en bageform (jeg har brugt en af porcelæn) på 20x20cm med bagepapir og pres din kiksebund godt ned heri. Brug evt. bunden af et glas til at trykke kiksebunden helt flad og lige.

Blondie

Smelt smørret ved middel-høj varme og lad det bruse godt op. Hold det på ca. 130 grader, i 5 minutter, indtil det dufter lækkert og nøddeagtigt og antager en mørkere farve. 

Imens hakker du den hvide chokolade og lægger det i en skål. Hæld det brunede smør over chokoladen. Undgå det brune bundfald! Det skal bare smides ud.

Rør blidt i chokolade-smørret, indtil det samler sig og bliver blankt og lækkert. Lad det stå indtil det er kølet ned til under 50 grader. Pisk herefter dine æg i massen og vend de resterende ingredienser i dejen. 

Hindbærcheesecake

Hæld sukker, hindbær og limesaft i en gryde og bring det i kog. Skru ned for blusset og lad den søde frugtmasse simre i ca. 5 minutter. Sigt alle kerner fra og lad frugtmassen køle ned.

Bland de resterende ingredienser med den afkølede frugtmasse, indtil du har blødt og lækkert cheesecake-fyld. 

Byg en kage

Hæld blondie-dejen over din kiksebund. Dut store skefulde hindbærcheesecake ud over blondie-dejen, uden at dække den helt. Brug herefter en tandstik til at trække igennem dutterne og lav nogle lækre swirls!

Bag i forvarmet ovn ved 180 grader, i ca. 40-60 minutter, alt efter ovnstyrke. Tjek allerede kagen efter 30 min.

Toppen af kagen skal være lækker og karamelliseret, og kagen selv skal ikke længere ’jiggle’ når du flytter bageformen. Så er den klar. 

Lad kagen stå på køl natten over og server den–skåret ud i små kvadrater–til dine næste gæster.

Lækre, skarpe blondies med et lækkert hindbærcheesecake swirl. Velbekomme.
Lækre, skarpe blondies med et lækkert hindbærcheesecake swirl. Velbekomme.

Hvert stykke blondie cheesecake indeholder ca. 503 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.

One thought on “Fudgy blondie cheesecake m. hindbærswirl

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s