Krydret julesnaps–den perfekte julegave

Krydret julesnaps–den perfekte julegave

Indeholder affiliate links

Vi er rigtig mange der arbejder hjemmefra–og derfor er der ekstra god tid, til hjemmelavede julegaver. Og her kommer en vinder!

En lækker krydret julesnaps (okay, den er måske lidt tættere på en likør!), med julens gode, runde smage. Super simpel–men husk! Den skal trække i 14 dage, for virkelig at smage igennem.

Velbekomme.

Tid i alt: 14 dage og 10 min.
Arbejdstid: 10 min.
Couverter: 2 flasker julesnaps
Holdbarhed: Min. 3 måneder
Niveau: Begynder

Det skal du bruge

- 70 cl vodka
- 6 dl rørsukker
- 1 stor appelsin
- 6 kanelstænger
- 4 hele stjerneanis
- 10 hele nelliker

Skold to sylteglas, som kan indeholde 1 liter væske hver. Sørg for, at de kan lukke helt tæt.

I hvert glas hælder du: 3 dl rørsukker, 3 1/2 dl vodka (f.eks. denne, reklame), 1/2 appelsin i skiver, 3 kanelstænger, 2 hele stjerneanis og 5 hele nelliker.

Sæt låg på dine glas og vend bunden i vejret på dem–så du får rystet sukkeret godt ind i vodkaen. Sæt dine glas et mørkt sted, ved stuetemperatur.

Hver dag, de næste 14 dage, skal du vende bunden i vejret på dine glas og ryste dem lidt. Sukkeret opløses gradvist.

Når sukkeret til sidst er helt opløst i vodkaen, er din julesnaps færdig! Det skulle den gerne være på 14.-dagen.

Sigt din julelikør (den er jo sød nok!) og hæld den på 2 skoldede flasker. Forsegl og pynt med smukke manilla mærker eller en flot hjemmelavet mærkat.

Kun fantasien sætter grænser!

Glædelig jul.

Psssst… en julesnaps er superlækker til chokolader fra Økoladen. Denne her med ristede mandler, lemon og kokos fik jeg for første gang til Chokoladefestivallen på TAP1, i marts i år. Lige før corona lukkede hele landet ned! Det var HELT fantastisk. Altså ikke corona, men chokoladen. Og de skal på julebordet. Punktum. ❤

Indeholder ca. 70 kcal pr. 4 cl.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.

Butterdejssnegle m. varmrøget laks, flødeost og friske krydderurter

Butterdejssnegle m. varmrøget laks, flødeost og friske krydderurter

Varmrøget laks, cremet flødeost, friske krydderurter—og så i sprød butterdej. Mums! Ingen smalle steder. Kun på budgettet—for disse lækre lakse snegle kan laves for bare 50kr, hvis du undgår de dyre mærkevarer.

Tag dem med til fest, sæt dem på tapas-bordet—eller medbring dem til den intime julefrokost, som vi kan forvente i år. ❤ 

Pssst… du kan også bare lave dem, fordi de er møglækre, og du er sulten. 😉

Tid i alt: 35 min.
Arbejdstid: 10 min.
Couverter: 10 stk
Holdbarhed: 1-2 dage på køl
Niveau: Begynder

Du skal bruge:

-	1 rulle butterdej
-	50g flødeost
-	100-125g varmrøget laks
-	1 lille håndfuld hakket persille eller babyspinat
-	½ bundt grofthakket dild

Sådan gør du

Forvarm din ovn på 200 grader varmluft.

Rul din butterdej ud og smør den med din fuldfede flødeost. 

’Pull’ din varmrøgede laks, så den er opdelt i lidt trevlede stykker på ca. 1 cm hver. Fordel stykkerne jævnt på din smurte butterdej. 

Hak dine krydderurter efter forgodtbefindende og drys dem ud over butterdejen.

Rul nu din butterdej—med fyld—som du ville rulle kanelsnegle. Nemlig, stramt!

Skær skiver á 2 cm af din lakserulle, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag i ca. 25-30 minutter, eller indtil butterdejen er puffet godt op og har fået en mørk, gylden farve.

Spis dem gerne lune—så smager de bedst. 

Butterdejssnegle m. varmrøget laks, cream cheese og dild
Butterdejssnegle m. varmrøget laks, cream cheese og dild

Hver snegl indeholder ca. 155 kcal

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine–jeg vil så gerne se med.

De lækreste BLØDE gulerodsboller m. fuldkorn

De lækreste BLØDE gulerodsboller m. fuldkorn
Indeholder affiliate links

I kender det. Søgen efter perfekte, bløde boller. I har fundet dem–men de er fyldt med smør, mælk og æg, så I “må” kun spise en. Sådan har jeg det i hvert fald…

Men ikke mere! Jeg har lavet de her boller så mange gange–og de bliver ved med at være lækre, bløde, og saftige. Også efter et par dage på køkkenbordet! Og så er de fyldt med gulerødder og fuldkorn.

Velbekomme.

Tid i alt: 1 time 5 min.
Arbejdstid: 25 min.
Couverter: 15 stk
Holdbarhed: 3 dage (kan også fryses)
Niveau: Let øvet

Det skal du bruge:

- 3 dl varmt vand
- 2 store gulerødder (eller 5 små)
- 50g gær
- 2 spsk sukker
- 4,5 dl grahamsmel
- 5,5 dl hvedemel
- 1 dl rapsolie
- 1 toppet tsk salt

Vask dine gulerødder og skær top og bund af dem. Skær dem i skiver på ca. 2 cm og hæld dem i en foodprocessor eller kraftig minihakker. Hak dem til fine, små stykker og hæld dem i en røreskål.

Hæld 3 dl varmt vand ned til dine gulerødder og opløs gæren heri. Tilføj 2 spsk sukker. Rør godt sammen.

Tilføj nu grahamsmel og rør indtil du ikke kan se tørt mel længere. Tilføj hvedemel og bland det godt ned i dejen. Virker den meget tør? Godt, det skal den også. Gulerødderne afgiver nemlig væske løbende, og dejen bliver gradvist vådere.

Til sidst tilføjer du olie og salt, og så skal dejen æltes! Bruger du en røremaskine, så sæt den på medium hastighed og lad den køre i 8-15 minutter, indtil dejen slipper siderne. Bruger du hænderne? Så ælt løs, så kraftigt som du kan.

Slipper dejen ikke skålen (eller bordet) efter 15 min.? Tilføj 1 eller 2 spsk ekstra mel og rør videre indtil den slipper.

Sæt dejen til hævning i ca. 20-30 minutter, et lunt sted.

Fugt dine hænder med vand og form 15 boller, som du sætter på en bageplade med det samme. Husk bagepapir! Lad bollerne efterhæve i ca. 20 minutter.

Forvarm din ovn til 220 grader varmluft. Bag dine boller i ca. 12-15 minutter.

Lad bollerne køle i 5-10 minutter, og spis dem straks herefter, med det pålæg, du bedst kan lide. ❤

Lækre, bløde gulerodsboller med grahamsmel.
Lækre, bløde gulerodsboller med grahamsmel.

Hver bolle indeholder ca. 263 kcal

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instragram–jeg vil så gerne se med.

Fem lækre Halloween-opskrifter, som ungerne kan være med på

Fem lækre Halloween-opskrifter, som ungerne kan være med på

Der er mange gode bud på lækre halloween-godter derude. Men det her er mine! Jeg udgav en masse opskrifter ovre hos Detvier, inden jeg selv begyndte at blogge–mange af dem med halloween tema! Skynd jer at se med. Der er kun en uge til spøgelserne kommer.

Farverige cookie monstre med chokoladeøjne.
Farverige cookie monstre med chokoladeøjne.

Farverige Cookie Monstre

Varm chokolade, forklædt som spøgelse.
Varm chokolade, forklædt som spøgelse.

Det spøger i den varme chokolade

Hvordan ser en nedstyrtet heks ud?
Hvordan ser en nedstyrtet heks ud?

Nedstyrtede hekse-muffins

Unicorn! Eller popcorn med skumfidus-overtræk.
Unicorn! Eller popcorn med skumfidus-overtræk.

Unicorn

Blodsumpen! Hvis du har brug for et måltid 
ovenpå alt det sukker.
Blodsumpen! Hvis du har brug for et måltid
ovenpå alt det sukker.

Blodsumpen

Røget laksesalat–perfekt til din luksussandwich

Røget laksesalat–perfekt til din luksussandwich

Laksesæsonen topper. Røget laks, purløg og cremet flødeost–lyder det ikke skønt? Så skal du i den grad prøve denne laksesalat, som gør hver en hjemmesmurt sandwich til et besøg på en fancy café. Det er udsøgt og lidt syndigt–velbekomme.

Tid i alt: 15 minutter
Arbejdstid: 15 minutter
Couverter: 8
Holdbarhed: 1-2 dage
Niveau: Begynder

Det skal du bruge

- 200g røget laks
- 1 dl creme fraiche 18%
- 150g friskost/flødeost
- 1 lille rødløg (eller 1/2 stort)
- 1 bdt purløg
- 1 spsk citronsaft
- 1/2 tsk salt
- peber efter smag

Skær din røgede laks ud i mindre stykker. De må gerne være grove–men ikke mere en 2x2cm. Ellers er der nogle der brokker sig over manglende laksestykker i deres salat. Kom laksestykkerne i en røreskål.

Hak purløg og rødløg som fint som du kan, og hæld det i samme skål som laksen. Tilføj creme fraiche, flødeost, citronsaft, salt og peber. Rør det hele godt sammen og pynt evt. med lidt ekstra hakket purløg.

Server i en smuk skål–eller direkte på lækre, saftige skiver surdej. Det rykker. Både til frokost og til aften. God fornøjelse.

Røget laksesalat, med en lækker skive surdej.

Hver portion indeholder ca. 85 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.

Farverig efterårssalat m. bagt blomkål og kikærter vendt i Garam Masala

Farverig efterårssalat m. bagt blomkål og kikærter vendt i Garam Masala

Når efteråret står for døren, bliver alt pludselig karamelliseret og orange, eller dufter lidt af Pumpkin Spice.

Bølgen er igang, og her er mit bud på en superlækker salat, der passer sig godt som måltidssalat til 2–eller som tilbehør til 4.

Tid i alt: 45 minutter
Arbejdstid: 15-20 minutter
Couverter: 2-4 personer
Holdbarhed: 1-2 dage i køleskab
Niveau: Begynder

Det skal du bruge

- 1 dåse kikærter
- 1 lille blomkålshoved
(de økologiske har tit en god størrelse)
- 1 mellemstørrelse sweet potato
- 2 tsk Garam Masala krydderi
- 2 tsk stødt gurkemeje
- Salt og peber efter smag
- Olie til stegning 
- 2 gode håndfulde spinat (grofthakket)
- Evt. lidt skårne fennikelblade til pynt

Dræn dine kikærter, og skær din blomkål ud i store skiver på ca. 1/2 cm i tykkelsen. Skræl og skær din sweet potato i tern, på ca. 1×1 cm.

Hver grøntsag skal steges hver for sig, men gerne på samme bageplade. Vend dine kikærter med olie og krydderier (husk salt!). Vend blomkål med olie, salt peber. Og din sweet potato skal også vendes med olie salt og peber.

Sæt din bageplade i en forvarmet ovn (220 grader varmluft) og bag det hele i 20-30 minutter.

Grøntsagerne skal opnå en flot, grillet overflade, og kikærterne skal opsuge al olien.

Vend det hele med den grofthakkede spinat og server—evt. med enten lidt sesam- eller olie-/eddikedressing.

Lækker efterårssalat med kikærter, blomkål og sweet potato.
Lækre efterårssalater skal man ikke lede længe efter.
Men denne er den bedste.

Som 2 portioner indeholder salaten ca. 484 kcal.

Som 4 portioner indeholder salaten ca. 242 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.

Produktanmeldelse af MEATER+ trådløst stegetermometer

Produktanmeldelse af MEATER+ trådløst stegetermometer

Den der “Er den der? Er den der ikke!?”-situation man ofte står i, når der skal laves flæskesteg, helstegt kylling, eller rosastegt roastbeef kender de fleste af os til. Har kyllingen fået nok tid i ovnen, eller skal alle dine gæster mange år ud i fremtiden minde dig om ‘dengang med sushi-kyllingen’? Den er ikke sjov at have hængende over hovedet.

Og det er et problem, du slet ikke kommer ud i, når du bruger MEATER+ trådløst stegetermometer. Det er nemlig et rigtig godt produkt.

Jeg har fået MEATER+ trådløst stegetermometer i gave af Playground. Anmeldelsen indeholder derfor reklame.

Produktanmeldelse

MEATER+ trådløst stegetermometer

Design (fire ud af fem skeer)
Brugervenlighed (fem ud af fem skeer)
Pris (fire ud af fem skeer)

Design

MEATER+ er opdelt i 3 enheder:

  • 1 stegetermometer i rustfrit stål
  • 1 opladningsblok i bambus
  • 1 app til overvågning af din tilberedning

Stegetermometer

Med sit tidsløse og glatte design, er selve termometret både smukt og sterilt af udseende. Jeg er ikke bange for, at madens farve smitter af–eller, at en madrest gemmer sig i en revne!

Opladningsblok

Opladningsblokken er udfærdiget i bambus (meget klimavenligt), kun udsmykket med ordet MEATER+ i blokbogstaver. Enkelt og stilrent. Den trådløse oplader bruger AAA batterier–og de udskiftes via en magnetisk lukning! Man skal derfor IKKE klemme fingre, brække negle, eller hive skruetrækkeren frem for at skifte batteri i sin opladningsblok. Kæmpe, kæmpe plus.

Og så kan den hænges på køleskabet, hvis man ikke har nok bordplads. Det er bestemt heller ikke dårligt. Har man små børn i hjemmet, kan man således også holde MEATER+ ude af deres rækkevidde.

App

Ser man udelukkende på funktionsdesign, er denne app fantastisk. Der er nemt tilgængelige kategorier, med ikoner, korte tekster, og klare farveskalaer. Ved du ikke hvad du skal have til aften? Intet problem–der er en masse menuforslag i appen. Med tilhørende videoer! Og så fås den snart på flere sprog. Det bliver ikke meget nemmere.

Hvorfor har jeg så ikke givet MEATER+ topkarakter på designskalaen? Det er udelukkende en smagssag. De meget klare farver der bruges i appen, virker rigtig voldsomme. Heldigvis er det ikke meningen, at man skal kigge slavisk på tilberedningen–så derfor lader jeg det ikke tælle meget ned i den samlede vurdering.

Et billede af kyllingebryst vendt i pesto og pakket ind i parmaskinke. Med MEATER+ termometret ved sin side
Mit første forsøg med MEATER+ var meget sikkert.
Kyllingebryst m. pesto og parmaskinke.

Brugervenlighed

MEATER+ er i alle henseender et meget brugervenligt produkt. Lige fra det vandresistente stegetermometer (det kan faktisk komme i opvaskeren!), til den lette måde at udskifte batterier i opladningsblokken–og endelig appen. Appen som nærmest gør alt for dig, lige med undtagelse af at tænde ovnen–eller grillen, hvis du hellere vil tilberede mad her!

Og så skal det lige siges, at du kan gå hele 50m væk fra ovnen med din telefon–og stadig følge med i hvad der sker derinde. Så hvis naturen kalder, kan du stadig holde øje med at din beef wellington ikke kommer over 58 grader i kernetemperatur!

Rosastegt Beef Wellington på råt skærebræt
Selvfølgelig skulle MEATER+ også udfordres!
Det gjorde jeg med Gordon Ramsays signaturret
Beef Wellington!

Pris

Den vejledende pris på MEATER+ er 895kr.

I en husholdning der ikke råder over for mange midler, er dette et dyrt stegetermometer. Men har du mange bolde i luften til daglig, eller evt. små børn der kræver meget opmærksomhed? Så kan det virkelig betale sig at investere i MEATER+. Så skal du ikke spise skosåler til aften, selvom du var nødt til at tørre op efter ungerne for tolvte gang. Eller hvis kontoret ringer midt i din interval-stegning af okseculotten–så er MEATER+ nemlig din egen personal assistant.

Du betaler derfor ikke blot for termometret, opladningsblokken og appen–men for mere fred omkring tilberedningen. Mere kontrol i hverdagen.

MEATER+ kan købes gennem store danske webshops såsom Imerco, Elgiganten–eller direkte via Playgrounds egen hjemmeside.

Helstegt kylling med MEATER+ termometer. I baggrunden er der en lækker knivblok fra Zwilling.
En lækker, helsteg kylling–mør og saftig!

Kunne du tænke dig flere anmeldelser? Send mig forslag på Instagram–@seasonswithsabine –så kan det være, jeg vælger dit produkt.

Tre børnevenlige vitaminbomber (smoothie tid!)

Tre børnevenlige vitaminbomber (smoothie tid!)

Vi er blevet lovet hedebølge! Derfor syntes jeg, at det var på tide at dele opskrifterne på tre af de smoothies, jeg laver allermest. De bliver drukket af børn som voksne, og kan laves både vegetarisk og vegansk. Slå jer løs!

Tid i alt: 5 minutter
Arbejdstid: 4 minutter
Couverter: 1-2
Holdbarhed: 1-2 dage
Niveau: Begynder

Det skal du bruge:

Tropisk gul

- 1 banan, i stykker
- 100g frossen mango, i stykker
- 100g ananas, i stykker
- 200g vaniljeyoghurt (0,1% fedt)
- 150g havremælk
(eller skummetmælk)

Frisk og grøn

- 1 banan, i stykker
- 50g frossen mango, i stykker
- 50g frossen ananas, i stykker
- 15g babyspinat
- 3 til 5 friske mynteblade
- 200g vaniljeyoghurt (0,1% fedt)
- 150g havremælk (eller skummetmælk)

Sød og rød

- 1 banan, i stykker
- 200g blandede frosne bær
- 200g vaniljeyoghurt (0,1% fedt)
- 150g havremælk
(eller skummetmælk)

Tropisk gul

Tropisk gul er den første smoothie–og også den med den blødeste smag. Hvor ananas giver ekstra syre, og lidt prikken på tungen, bløder mango denne smoothie op, og runder den lækkert af.

Alle ingredienser hældes i en god blender (eller smoothie-maker), og blendes på fuldt tryk i 30-60 sekunder, indtil du har en lækker, kold smoothie–til de varme eftermiddage. Eller som en lynhurtig morgenmad, på farten.

Hele smoothien indeholder ca. 435 kcal

En halv smoothie indeholder ca. 218 kcal

To lækre, gule smoothier i solen.
Med sin afrundede smag, er den gule smoothie meget babyvenlig.

Frisk og grøn

Den grønne smoothie er den med flest elementer–og den friske smag af mynte, henleder tanken på mojitos i sommervarmen!

Du kan med fordel justere mængden af mynte. 5 blade kan være for stærkt for nogle–begynd med 3, hvis du er i tvivl.

Blend alle ingredienser sammen, i 30-60 sekunder.

Hele smoothien indeholder ca. 375 kcal

En halv smoothie indeholder ca. 188 kcal

En flot, grøn smoothie i et vindue.
Til de eventyrlystne, er der en lækker mojito smoothie!

Rød og sød

Rød og sød er en sikker vinder hos børnene. Brug mange jordbær, hvis I er til de rigtig søde smoothies–eller en blanding af hindbær og blåbær, hvis I er til en lidt syrligere version.

Blend alle ingredienser sammen i ca. 30-60 sekunder, og drik med det samme.

Hele smoothien indeholder ca. 405 kcal

En halv smoothie indeholder ca. 203 kcal

Pink smoothie with a view.
Den røde smoothie går man aldrig galt i byen med. Heller ikke denne gang.

Kunne du lide opskrifterne? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

Højsommerens lækreste kartoffelsalat m. ærter og dild

Højsommerens lækreste kartoffelsalat m. ærter og dild
Indeholder affiliate links

Lunere dage er på vej i vores retning–og det er tid til at finde grillen frem! Til det, har jeg en super lækker kartoffelsalat i tankerne, som jeg delte første gang for et år siden. Det gør den ikke mindre god, i år. ❤

Husk at slukke jeres grille efter jer! Og lad os nyde det lune vejr imens det er her.

Vask dine kartofler grundigt og kog dem i godt saltet vand, i ca. 10 minutter. Tag gryden af varmen og lad kartoflerne trække 5 minutter, i vandet. Herefter skal de overhældes med koldt vand, så de ikke koger ud. Skær dine kartofler i kvarte og sæt dem til side.

Imens dine kartofler koger, kan du hakke dit løg fint og skære dilden groft. Nu er det også tid til at røre din hjemmelavede vinaigrette.

Sørg for at alle ingredienser er tempererede. Dvs., lad dem stå på køkkenbordet i en halv times tid, inden de skal bruges.

Bland eddike og sennep i en skål, og tag dit piskeris frem. Nu skal du bruge mullerne.

Pisk de to væsker sammen, indtil de får en lind, cremet konsistens. Herefter skal du langsomt piske olien i massen. Olien hældes i, i en meget tynd stråle, imens du fortsat pisker din vinaigrette. Det skal gradvist begynde at tykne. Hvis det kokser totalt, kan jeg anbefale at give det en omgang med stavblenderen. Blend fra bunden af beholderen og træk gradvist opad–så får vinaigretten samme tykke konsistens som en mayonnaise.

Når al olien er pisket i, kan du langsomt vende salt, peber og sirup i din vinaigrette. 

I en separat skål, vend kartofler, løg, ærter, babyleaves og dild sammen. Hæld halvdelen af din vinaigrette i salaten og vend den rundt. Anret din kartoffelsalat med lidt ekstra dild på toppen (evt. den anden halvdel af bundtet!), og server den resterende vinaigrette i en skål, så dine gæster—eller din familie—selv kan vælge hvor meget dressing de ønsker.

Nye kartofler–eller aspargeskartofler–er bare lækre, små hapsede, som har godt af lidt andre grønne sæsonvarer, så de rigtig kan skinne!

Hver portion indeholder ca. 500 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

Lækre, sprøde burgerboller til sommeren

Lækre, sprøde burgerboller til sommeren

Hjemmebag er bare det bedste. Ja, jeg køber også bløde burgerboller i netto, når overskuddet svigter og det bare skal være nemt og hurtigt–men de her er bedre. De er lette, de er sprøde, og så smager de bare bedre.

Og så indeholder de færre kalorier end de fleste butiksboller. Hvilket altid er et plus for mig. ❤

Opløs gær i varmt vand, tilføj sukker og begynd at arbejde begge meltyper ind i dejen. Fortsæt indtil al melet er inkorporeret og æltet godt sammen. Ælt nu saltet i dejen, og indarbejd til sidst olien!


Ælt på mellem-høj hastighed i min. 5 minutter. Det kan gøres i hånden, men også med fordel i røremaskinen. Lad dejen hæve i 40-60 minutter, et lunt sted. Den skal være dobbelt så stor.

Efter hævning, skal dejen rulles ud i ca. 1 cm tykkelse. Husk at drysse mel på bordet, så dejen ikke sætter sig fast. Udstik cirkler af dejen, på ca. 10 cm. Brug evt. en lille morgenmadsskål, eller en rund udstikker. Fordel på bageplader beklædt med bagepapir.

Sæt burgerbollerne til hævning i 15-20 minutter, et lunt sted. Pensl med sammenpisket æg og drys med rigelige mængder sesamfrø. Forvarm din ovn på 200 grader, varmluft.

Bag ca. 10-12 minutter, til burgerbollerne er lækre, gyldne og sprøde.

Server straks og nedfrys dine rester til næste gang. Velbekomme!

Sprøde, lette sesamboller til lækre burgere!

Hver bolle indeholder ca. 145 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!