Produktanmeldelse af MEATER+ trådløst stegetermometer

Den der “Er den der? Er den der ikke!?”-situation man ofte står i, når der skal laves flæskesteg, helstegt kylling, eller rosastegt roastbeef kender de fleste af os til. Har kyllingen fået nok tid i ovnen, eller skal alle dine gæster mange år ud i fremtiden minde dig om ‘dengang med sushi-kyllingen’? Den er ikke sjov at have hængende over hovedet.

Og det er et problem, du slet ikke kommer ud i, når du bruger MEATER+ trådløst stegetermometer. Det er nemlig et rigtig godt produkt.

Jeg har fået MEATER+ trådløst stegetermometer i gave af Playground. Anmeldelsen indeholder derfor reklame.

Produktanmeldelse

MEATER+ trådløst stegetermometer

Design (fire ud af fem skeer)
Brugervenlighed (fem ud af fem skeer)
Pris (fire ud af fem skeer)

Design

MEATER+ er opdelt i 3 enheder:

  • 1 stegetermometer i rustfrit stål
  • 1 opladningsblok i bambus
  • 1 app til overvågning af din tilberedning

Stegetermometer

Med sit tidsløse og glatte design, er selve termometret både smukt og sterilt af udseende. Jeg er ikke bange for, at madens farve smitter af–eller, at en madrest gemmer sig i en revne!

Opladningsblok

Opladningsblokken er udfærdiget i bambus (meget klimavenligt), kun udsmykket med ordet MEATER+ i blokbogstaver. Enkelt og stilrent. Den trådløse oplader bruger AAA batterier–og de udskiftes via en magnetisk lukning! Man skal derfor IKKE klemme fingre, brække negle, eller hive skruetrækkeren frem for at skifte batteri i sin opladningsblok. Kæmpe, kæmpe plus.

Og så kan den hænges på køleskabet, hvis man ikke har nok bordplads. Det er bestemt heller ikke dårligt. Har man små børn i hjemmet, kan man således også holde MEATER+ ude af deres rækkevidde.

App

Ser man udelukkende på funktionsdesign, er denne app fantastisk. Der er nemt tilgængelige kategorier, med ikoner, korte tekster, og klare farveskalaer. Ved du ikke hvad du skal have til aften? Intet problem–der er en masse menuforslag i appen. Med tilhørende videoer! Og så fås den snart på flere sprog. Det bliver ikke meget nemmere.

Hvorfor har jeg så ikke givet MEATER+ topkarakter på designskalaen? Det er udelukkende en smagssag. De meget klare farver der bruges i appen, virker rigtig voldsomme. Heldigvis er det ikke meningen, at man skal kigge slavisk på tilberedningen–så derfor lader jeg det ikke tælle meget ned i den samlede vurdering.

Et billede af kyllingebryst vendt i pesto og pakket ind i parmaskinke. Med MEATER+ termometret ved sin side
Mit første forsøg med MEATER+ var meget sikkert.
Kyllingebryst m. pesto og parmaskinke.

Brugervenlighed

MEATER+ er i alle henseender et meget brugervenligt produkt. Lige fra det vandresistente stegetermometer (det kan faktisk komme i opvaskeren!), til den lette måde at udskifte batterier i opladningsblokken–og endelig appen. Appen som nærmest gør alt for dig, lige med undtagelse af at tænde ovnen–eller grillen, hvis du hellere vil tilberede mad her!

Og så skal det lige siges, at du kan gå hele 50m væk fra ovnen med din telefon–og stadig følge med i hvad der sker derinde. Så hvis naturen kalder, kan du stadig holde øje med at din beef wellington ikke kommer over 58 grader i kernetemperatur!

Rosastegt Beef Wellington på råt skærebræt
Selvfølgelig skulle MEATER+ også udfordres!
Det gjorde jeg med Gordon Ramsays signaturret
Beef Wellington!

Pris

Den vejledende pris på MEATER+ er 895kr.

I en husholdning der ikke råder over for mange midler, er dette et dyrt stegetermometer. Men har du mange bolde i luften til daglig, eller evt. små børn der kræver meget opmærksomhed? Så kan det virkelig betale sig at investere i MEATER+. Så skal du ikke spise skosåler til aften, selvom du var nødt til at tørre op efter ungerne for tolvte gang. Eller hvis kontoret ringer midt i din interval-stegning af okseculotten–så er MEATER+ nemlig din egen personal assistant.

Du betaler derfor ikke blot for termometret, opladningsblokken og appen–men for mere fred omkring tilberedningen. Mere kontrol i hverdagen.

MEATER+ kan købes gennem store danske webshops såsom Imerco, Elgiganten–eller direkte via Playgrounds egen hjemmeside.

Helstegt kylling med MEATER+ termometer. I baggrunden er der en lækker knivblok fra Zwilling.
En lækker, helsteg kylling–mør og saftig!

Kunne du tænke dig flere anmeldelser? Send mig forslag på Instagram–@seasonswithsabine –så kan det være, jeg vælger dit produkt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s