Nem aftensmad–enchiladas med oksekød

Indeholder affiliate links

Aftensmad må gerne være nemt. Det må også gerne være meget nemt. Og hvis der er nok rester til dagen efter, så er det bare helt perfekt. Denne opskrift opfylder alle kriterier–og laver du dobbelt op, har du også en portion til fryseren. ❤

Tid i alt: Ca. 1 time
Arbejdstid: Ca. 30 minutter
Couverter: 4-6
Holdbarhed: 2 dage på køl
Niveau: Begynder

Det skal du bruge

- 2 løg
- 3 gulerødder
- 500g hakket oksekød
- 1 brev taco krydderi
- 1 dåse baked beans
- 1 dåse red kidney beans 
- ca. 1 1/2 dl ketchup 
- 1 dl vand

Serveres med

- Tortilla pandekager
- God cheddar
- Persille eller koriander til pynt

Tænd din ovn på 200 grader varmluft.

Sæt en gryde på komfuret som kan indeholde ca. 3 liter. Kom et par spiseskeer olie i bunden af gryden og tænd komfuret på medium-høj varme.

Imens skræller og hakker/river du både løg og gulerødder. Sauter dem i din gryde. Dvs. steg dem, men lad dem ikke få farve. Når dine grøntsager dufter godt, hælder du det hakkede kød i gryden og bruner det fuldstændig. Tilføj nu dit brev med taco-krydderi og rør godt i gryden.

Tilføj ketchup og vand til gryden, så indholdet ikke brænder på. Åbn dine baked beans og hæld dem i gryden. Husk, du skal ikke dræne dine baked beans, da tomatsaucen passer rigtig fint ind i retten.

Til gengæld må du meget gerne dræne dine kidneybønner, før du hælder dem i. Lad hele herligheden simre, i godt 15-20 minutter. Så smager det bedre.

Fordel nu saucen i ca. 6 tortillapandekager. Fold dem og læg dem i et ildfast fad. Har du noget sauce tilbage? Hæld det ud over rullerne og riv en generøs mængde god cheddar over hele herligheden.

Sæt det ildfaste fad i ovnen i ca. 20 minutter og server med guacamole, creme fraiche og salsa! Evt. også en lækker, frisk salat.

Velbekomme.

Lækre enchiladas I fad. Velbekomme!
Lækre enchiladas I fad. Velbekomme!

Hver fyldt pandekage indeholder ca. 566 kcal

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s