Pumpkin Pasties fra Harry Potter (små græskartærter)

Pumpkin Pasties fra Harry Potter (små græskartærter)

Med efteråret skudt igang, deler jeg lige min opskrift på pumpkin pasties fra Harry Potter-universet 🎃

Lækre indbagte pumpkin pies. De er nemme og hyggelige at lave på en grå efterårsdag 🍁

Det skal du bruge

Til tærtedejen

· 175g hvedemel 
· ½ tsk groft salt 
· 100g koldt smør 
· 1 ½ spsk vand
.
.
Til fyldet
.
· 1 portion græskarpuré (af 1 hokkaidogræskar, eller 1 dåse puré) 
· 2 æg 
· 2 tsk sukker 
· 1 dåse kondenseret mælk
· 2 spsk smeltet smør 
· 2 tsk kanel 
· 1 tsk allehånde 
· 1 tsk salt

Tærtedej

Smuldr smør og mel og salt sammen, indtil det får samme konsistens som fugtigt sand. Saml dejen med en smule vand og lad den hvile på køl i ½ time. Gerne længere.

Fyld

Forvarm ovnen til 220 grader varmluft.

Bland alle ingredienser sammen, til de danner en lind masse. Beklæd en bageform med bagepapir og hæld fyldet heri. Bag i 15-20 minutter, indtil fyldet har sat sig. Afkøl.

Nu er det tid til at samle dine pumpkin pasties, så du har den perfekte snack til et Harry Potter-maraton.

Rul din tærtedej ud til ca. 5 mm tykkelse. Udstik cirkler med en diameter på ca. 7 cm. Læg en skefuld fyld i hver cirkel og fold den på midten. Tryk med en gaffel rundt i den halvmåneformede kant og stik et par lufthuller i toppen.

Pensl med et sammenpisket æg og bag i forvarmet ovn, i 20-25 minutter ved 200 grader.

Server lune, evt. med en klat flødeskum eller god vaniljeis.

To kopper cappuccino med lækker skummet mælk på toppen.
Nyd med rigelig varm kakao, kaffe eller te. God fornøjelse!

Hver pastie indeholder ca. 270 kcal

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.

Chiafrutti

Chiafrutti

Jeg er vild med ris á l’amande. Jeg kunne faktisk nok spise det lidt for tit, hvis jeg gav mig selv lov. Derfor er jeg egentlig også ret vild med risifrutti

Men ikke helt så vild med alt for mange tilsætningsstoffer. Hvad gør man så? Man laver det da bare selv! Og for at gøre noget godt for konsistensen, fyrer vi også lidt chiafrø i. Chiafrutti!

Så er der pludselig tale om en lækker morgenmadsanretning, som kan nydes med god samvittighed.

Guf på vej. Velbekomme!

Hæld ris og vand i en god gryde og bring i kog. Når risene har suget vandet, hældes mælk, fløde og vaniljesukker i gryden. Bring i kog endnu engang, skru herefter ned for blusset og lad det hele simre, indtil risene er kogt helt bløde. Husk at røre i grøden med jævne mellemrum, så den ikke brænder på.

Tilføj chiafrø og lad det simre i yderligere ti minutter.

Hæld den varme grød i en bøtte med låg til, og lad det køle af ganske kort på køkkenbordet. Når grøden ikke længere damper ustyrligt, lægges der låg på og hele bøtten sættes på køl, natten over.

Kom 2,5 spsk grød i et portionsglas, samt 1 toppet tsk valgfri syltetøj. Jeg kan godt lide boysenbær–men både hindbær, jordbær og appelsin er lækkert til! Du kan også tilføje lidt müsli, ristet kokos, eller hvad du ellers elsker til morgenmad og snack.

Hver portion indeholder ca. 250 kcal.

Kunne du lide min opskrift? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

Nemme müslibarer

Nemme müslibarer

Müslibarer er altid en sikker vinder, når man skal på eventyr udenfor—men de er heller ikke ringe, når eventyrerne skal foregå indendørs.

Hvad end der hjemmeskoles, læses eventyr eller der blot skal hygges lidt ekstra, kan en müslibar altid bruges.


Den er også god som fødselsdags- og festsnack, da den kan varieres på et utal af måder

Hver müslibar indeholder 91 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!