Bløde og luftige scones med kærnemælk

Bløde og luftige scones med kærnemælk

Indeholder affiliate links

Så kom sneen! Og med hjemmeskoling, så var der da også lige tid til en snemand, lidt snebolde–og varme scones med kakao. Hvis der er andre der trænger, så får I opskriften her.

Velbekomme.

Tid i alt: ca. 30 minutter
Arbejdstid: ca. 10 minutter
Couverter: 8
Holdbarhed: 3 dage
Niveau: Let øvet

Det skal du bruge

- 360g kagemel
- 95g smør
- 1 tsk salt
- 1 spsk bagepulver
- 1 spsk sukker (+ 1 tsk til drys)
- 250g kærnemælk

Tænd din ovn på 220 grader varmluft.

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en røreskål. Tilføj smør. Kør det hurtigt sammen, indtil det får samme konsistens som fugtigt sand.

Hæld kærnemælk i den smuldrende dej og saml den lynhurtigt, i store klumpede stykker. Hvis den ser tør ud efter 10 sekunder, skal du ikke røre videre, men komme endnu en spsk kærnemælk i. Du må endelig ikke arbejde for meget med dejen.

Når dejen er kørt sammen i store klumper, drysser du dit køkkenbord med mel inden du hælder dejen ud herpå.

Nybagte scones med sukkerdrys. Perfekt til en kold dag i sneen.
Nybagte scones med sukkerdrys. Perfekt til en kold dag i sneen.

Nu kommer det tekniske. Din dej skal samles ved blidt at klappe på den fra alle sider, indtil den former et rektangel som er ca. 10×15 cm og 2 cm tykt. Når du har den rette tykkelse og form, skal du folde den venstre halvdel halvt indover resten af dejen. Og dernæst gør du det samme med den højre halvdel. Har du Instagram, kan du se hvordan jeg gør her.

Nu er dejen tyk igen, og skal endnu engang klappes blidt ud i et rektangel på 2 cm tykkelse.

Skær dine biscuits ud i 8 lige store rektangler, og placer dem på en bageplade med min. 3 cm mellemrum. Pensl med lidt smør (eller fedtspray) og drys med 1 tsk sukker.

Bag dine scones i 10-15 minutter–eller indtil de er lækkert gyldne!

Spis med det samme. De er lækrest når de er helt lune.

Hver scone indeholder ca. 251 kcal

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.

Overskudswraps fra #TacoTirsdag

Overskudswraps fra #TacoTirsdag

Kender I det? #TacoTirsdag er forbi, og nu står vi tilbage med et par tortillapandekager, en klat guacamole, måske lidt majs… salat… syltede rødløg? Skal det nu bare i skraldespanden, fordi det ikke længere er tirsdag?

Niks!

Læs med og lav den skønneste overskuds-morgenmads-burrito af dine rester fra den seneste tex-mex-hygge-dag.

Indeholder reklame for Santa Maria produkter.

Sæt en pande på komfuret ved middel-høj varme. Imens den varmer op, piskes dine æg sammen i en skål. Du kan tilføje lidt salt og peber til dem, hvis du lyster, men det er ikke et must.

Hæld lidt fedtstof på panden og derefter to af dine piskede æg. De vil straks begynde at boble, sprutte og sætte sig. Læg 2 skiver parmaskinke ovenpå æggene, efterfulgt af lidt andre #TacoTirsdag rester. Du må ikke dække dine æg helt, da de er bindematerialet, der skal sørge for at tortillaen sidder fast!

Når dine toppings er på æggene, skal du hurtigt lægge tortillapandekagen ovenpå. Tryk let på pandekagen, hele vejen rundt, så den klistrer sig fast til æggene. Vent 30 sekunder–og vend nu hele en æggeklistrede masse, så din pandekage vender ned imod den varme pande.

Vent endnu 30 sekunder, indtil din tortilla har en lækker, gylden farve–og læg den over på en tallerken.

Rul og del din pandekage i to; og sig goddag til den lækreste breakfast burrito–lavet på kun 10 minutter, fra start til slut!

Velbekomme!

Psssst… Hvis du ikke er til kød, kan ristede champignoner gøre noget virkelig godt for denne burrito.

En lækker morgenmadsburrito med grønt fyld!

Hver breakfastburrito indeholder ca. 450 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!

Æggeskyer

Æggeskyer

Solen kommer. Det er sådan forår føles—og derfor skal vi have æg! Den lækre, gyldne blomme minder os om solrige eftermiddage, og sommeren som er i vente. Derfor er det den perfekte forårsspise.

Og hvorfor ikke gøre det hele lidt sjovere ved at give dine æg et nyt look?

Hver æggesky indeholder 60-90 kcal, beroende på æggets størrelse.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!