
Fastelavn er lige rundt om hjørnet. Næsten.
Min mand har boet en del år i Sverige, og der får de ikke fastelavnsboller–men noget der ligner lidt!
De hedder semlor–og i år er det dem, som vi kører med herhjemme.
Opskriften er tilpasset den intime fastelavnsfejring–kun til familien. ❤

Bollen
Smelt smørret i mikroovn eller i en gryde, på komfuret.
Hæld mælk i det varme, smeltede smør og smuldr gæren heri. Rør godt, så det opløses. Tilføj sukker og æg.
Rør mel og salt sammen og rør det gradvist i dejen. Ælt dejen godt, og tilføj de sidste 50g, hvis du synes den er for våd at arbejde med.
Sæt dejen til hævning, et lunt sted, i ca. 30 minutter–eller indtil dejen er fordoblet i størrelse.
Efter hævning, former du 8 små boller, og lader dem efterhæve (igen, lunt), i 20 minutter.
Forvarm din ovn til 220 grader, varmluft. Bag dine boller i 10-12 minutter, alt efter ovntype.
Når bollerne er kølet helt ned, kan du komme fyldet i og pynte med flødeskum og flormelis. Læs hvordan, i slutningen af opskriften.
Fyldet
Imens bollerne hæver, kan du gøre dit fyld klart!
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
Læg bagepapir på en bageplade, og spred mandlerne ud på det. Bag dem i ca. 5 minutter, eller til mandlerne dufter skønt og hinderne løsner sig lidt.
Blend mandlerne, indtil de fleste er hakket fint, men der også er nogle større stykker tilbage.
Bland mandler, flormelis, vanilje (reklame) og fløde i en skål, og rør det godt sammen. Lad massen hvile på køl i ca. 30 minutter, eller indtil dine boller er færdigbagte og nedkølede.
Pisk lidt fløde og kom den i en sprøjtepose med valgfri tyl. Jeg bruger en lukket stjernetyl, str. 10.
Sammensæt dine semlor
Skær toppen af dine boller og udhul dem, så der er plads til 1-2 tsk mandelfyld. Fyld dem og top bollerne med flødeskum. Sæt bollernes ‘låg’ på igen og drys med flormelis.
Server for dem, du har kærest. ❤
Velbekomme!

Hver semlor-bolle indeholder ca. 477 kcal
Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.
Mmmmm siger jeg bare. Så lækre og et virkeligt godt alternativ til den danske fastelavnsbolle.
LikeLike