Shiitake svampe glaseret i soya og sesam

Shiitake svampe glaseret i soya og sesam
Indeholder affiliate links

Shiitake svampe stammer oprindeligt fra Kina, Japan–og er også populære i USA. Navnet er af japansk oprindelse og refererer til navnet på den art af bøgetræer som svampene oftest gror på.

Hvis du gerne vil spise svampe med masser af smag, skal du vælge shiitake–da de er kraftige og kødfulde. Men husk at tilberede dem, da de ikke har samme sødlige kvalitet som f.eks. champignoner.

Opskriften her, har jeg selv brugt som fyld i rispapirsruller. Det er guf!

Sæt en pande (Jeg kan stærkt anbefale denne, fra Eva Trio) på komfuret ved middel-høj varme. Hæld olien på.

Imens panden varmer, kan du ordne dine svampe. Køber du shiitake svampe i supermarkeder (f.eks. hos Salling/Bilka) så er de allerede pæne og rene. Derfor kan du med fordel blot dele den i halve eller kvarte–med fingrene. Shiitake svampe er meget kødfulde og nemme at dele med fingrene.

Hæld de delte shiitakesvampe på panden og lad dem få lidt farve. De skal stege i ca. 2 minutter. Imens kan du lave din marinade.

Hæld soya, farin, vand og sesamfrø sammen og hæld det forsigtigt på din varme pande. Det kan godt sprøjte når den vandbaserede marinade kommer i kontakt med olien! Pas godt på.

Rør lidt i panden med et træ- eller plast redskab og skru lidt ned for varmen, så dine svampe kan stå og simre. Rør med jævne mellemrum, indtil dine svampe har suget al væsken og er blevet lækre og skinnende. Det tager ca. 10-15 minutter.

Server dine svampe som tilbehør til risretter, gode bøffer, i forårsruller, eller som the main event i vegetarretter.

Et forslag til hvordan du kan bruge dine shiitakesvampe, er blandt andet som fyld i rispapirsruller--som dem her!
Et forslag til hvordan du kan bruge dine shiitakesvampe, er blandt andet som fyld i rispapirsruller–som dem her!

Hver portion indeholder ca. 102 kcal

Kunne du lide min opskrift? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg bliver så glad, når jeg må se med.

Jeg bruger selv denne her fra Selfietime.dk for at få bedre lys på de kedelige dage. ❤

Lækre, sprøde burgerboller til sommeren

Lækre, sprøde burgerboller til sommeren

Hjemmebag er bare det bedste. Ja, jeg køber også bløde burgerboller i netto, når overskuddet svigter og det bare skal være nemt og hurtigt–men de her er bedre. De er lette, de er sprøde, og så smager de bare bedre.

Og så indeholder de færre kalorier end de fleste butiksboller. Hvilket altid er et plus for mig. ❤

Opløs gær i varmt vand, tilføj sukker og begynd at arbejde begge meltyper ind i dejen. Fortsæt indtil al melet er inkorporeret og æltet godt sammen. Ælt nu saltet i dejen, og indarbejd til sidst olien!


Ælt på mellem-høj hastighed i min. 5 minutter. Det kan gøres i hånden, men også med fordel i røremaskinen. Lad dejen hæve i 40-60 minutter, et lunt sted. Den skal være dobbelt så stor.

Efter hævning, skal dejen rulles ud i ca. 1 cm tykkelse. Husk at drysse mel på bordet, så dejen ikke sætter sig fast. Udstik cirkler af dejen, på ca. 10 cm. Brug evt. en lille morgenmadsskål, eller en rund udstikker. Fordel på bageplader beklædt med bagepapir.

Sæt burgerbollerne til hævning i 15-20 minutter, et lunt sted. Pensl med sammenpisket æg og drys med rigelige mængder sesamfrø. Forvarm din ovn på 200 grader, varmluft.

Bag ca. 10-12 minutter, til burgerbollerne er lækre, gyldne og sprøde.

Server straks og nedfrys dine rester til næste gang. Velbekomme!

Sprøde, lette sesamboller til lækre burgere!

Hver bolle indeholder ca. 145 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!