Spaghetti m. champignonsauce og skindstegt laks

Spaghetti m. champignonsauce og skindstegt laks
Indeholder affiliate links

Hvis der er én ting, jeg har lært i mit fag, så er det at man skal give sig god tid med sin sauce.

Champignonsauce er ingen undtagelse. Den fede, cremede sauce, opnår den vildeste umami effekt, når du giver dig god tid til at lave den.

Prøv denne her opskrift, en weekend hvor du har god tid. Hvor du GIVER dig selv god tid. Og nyd den.

Pssst… og så er vi jo godt på vej ind i laksesæsonen. Og det er altid rigtig lækkert.

Velbekomme.

Sæt en stor og dyb pande, helst i stil med denne, på komfuret ved middel-høj varme. Kom olie på panden.

Skær dine løg, sådan som du bedst kan lide, og steg dem af i olie. Imens skærer du dine champignoner i skiver. Når løgene er velduftende og ikke længere ‘svider i øjnene’ hælder du dine champignoner i panden. Lad dem afgive al deres væske og opnå lækre, gyldne overflader. Det tager tid–du skal ikke skynde dig.

Hæld din hvidvin (f.eks. denne, så kan I drikke resten til maden) i panden og lad det koge ind til 1/2 mængde (ca. 1 dl væske). Hæld herefter fløden i retten og lad den koge ind til 1/2 mængde (ca. 2 dl væske). Når fløden skal i, skal du også plukke dine friske rosmarin kviste og hælde bladene i retten. Smag til med salt og peber.

Imens din sauce koger ind, kan du koge din spaghetti. Kog den helst 1-2 minutter mindre end hvad der står på pakken, for at opnå lidt bid, i din pasta. Det italienerne kalde al dente. Husk godt med salt i vandet.

Når din sauce er tilpas, sætter du en ny pande på komfuret, på høj varme. Hæld olie på. Når panden er varm, skal du stege din laks med skindsiden nedad. Og den skal steges hårdt for at få en lækker, sprød overflade. Det tager ca. 4-5 minutter. Vend laksen og lad den stege i yderlige 1-2 minutter.

Begynder der at lække lidt hvid væske ud mellem laksens lameller, har du stegt den for længe. Husk, fisk er sarte. ❤

Vend din spaghetti i saucen og server et lækkert, skindstegt stykke laks ovenpå. Og gerne et drys citronskal.

Velbekomme!

Hver portion indeholder ca. 775 kcal

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg bliver så glad.

Shiitake svampe glaseret i soya og sesam

Shiitake svampe glaseret i soya og sesam
Indeholder affiliate links

Shiitake svampe stammer oprindeligt fra Kina, Japan–og er også populære i USA. Navnet er af japansk oprindelse og refererer til navnet på den art af bøgetræer som svampene oftest gror på.

Hvis du gerne vil spise svampe med masser af smag, skal du vælge shiitake–da de er kraftige og kødfulde. Men husk at tilberede dem, da de ikke har samme sødlige kvalitet som f.eks. champignoner.

Opskriften her, har jeg selv brugt som fyld i rispapirsruller. Det er guf!

Sæt en pande (Jeg kan stærkt anbefale denne, fra Eva Trio) på komfuret ved middel-høj varme. Hæld olien på.

Imens panden varmer, kan du ordne dine svampe. Køber du shiitake svampe i supermarkeder (f.eks. hos Salling/Bilka) så er de allerede pæne og rene. Derfor kan du med fordel blot dele den i halve eller kvarte–med fingrene. Shiitake svampe er meget kødfulde og nemme at dele med fingrene.

Hæld de delte shiitakesvampe på panden og lad dem få lidt farve. De skal stege i ca. 2 minutter. Imens kan du lave din marinade.

Hæld soya, farin, vand og sesamfrø sammen og hæld det forsigtigt på din varme pande. Det kan godt sprøjte når den vandbaserede marinade kommer i kontakt med olien! Pas godt på.

Rør lidt i panden med et træ- eller plast redskab og skru lidt ned for varmen, så dine svampe kan stå og simre. Rør med jævne mellemrum, indtil dine svampe har suget al væsken og er blevet lækre og skinnende. Det tager ca. 10-15 minutter.

Server dine svampe som tilbehør til risretter, gode bøffer, i forårsruller, eller som the main event i vegetarretter.

Et forslag til hvordan du kan bruge dine shiitakesvampe, er blandt andet som fyld i rispapirsruller--som dem her!
Et forslag til hvordan du kan bruge dine shiitakesvampe, er blandt andet som fyld i rispapirsruller–som dem her!

Hver portion indeholder ca. 102 kcal

Kunne du lide min opskrift? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg bliver så glad, når jeg må se med.

Jeg bruger selv denne her fra Selfietime.dk for at få bedre lys på de kedelige dage. ❤