Granola–ristet müsli med cashewnødder og tranebær

Granola–ristet müsli med cashewnødder og tranebær
Indeholder affiliate links

Sommeren er over os–og med den, mindre appetit.

Vi leder efter smoothies, nicecream og overnight oats. Og det er altsammen godt med den rette ristede müsli (eller ‘granola’) ovenpå.

Her er mit bud, på lækker granola til sommerens kølige anretninger. ❤

Velbekomme.

Tid i alt: ca. 45 minutter
Arbejdstid: ca. 35 minutter
Couverter: 20 portioner
Holdbarhed: Op til 3 uger i lufttæt beholder
Niveau: Begynder

Det skal du bruge

I ovnen

- 8 dl havregyn
- 1 dl mandler
- 1 dl cashewnødder
- 1 dl græskarkerner
- 5 spsk sirup 
(jeg bruger ahornsirup)
- 5 spsk neutral olie 
(jeg bruger rapsolie)

Ikke i ovnen

- 2 dl tørrede tranebær

Forvarm din ovn til 175 grader varmluft. Alternativt, kan du også lave din granola i en airfryer (jeg bruger selv denne her). Her bruger du samme fremgangsmåde og samme temperaturer.

Beklæd en bageplade med bagepapir. Hæld alle ingredienser (undtagen de tørrede tranebær) på bagepapiret og bland dem godt. Ingen tørre steder!

Sæt bagepladen i ovnen, i ca. 30 minutter. Hvert 10. minut, skal du åbne ovnen og røre i din granola. Det hjælper til en ligelig varmefordeling.

Når din granola er gylden og velduftende over det hele, tager du bagepladen ud af ovnen og lader din granola køle af herpå. Rør lidt i den, imens den køler ned.

Når din granola er kølet helt ned, blander du dine tranebær i og hælder blandingen på lufttætte glas/bøtter.

Kan opbevares i op til 3 uger, uden problemer.

Velbekomme! ❤

Müsli på glas–klar til din græske yoghurt.

Hver portion granola indeholder ca. 185 kcal

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–så deler jeg dine billeder. ❤

Jeg bruger dette stativ næsten hver gang jeg tager billeder eller filmer. Lyset er godt, men stativet i sig selv, er også (næsten) et must, når man arbejder alene med at tage billeder til sin blog, Instagram, mm.

Thanksgiving-inspireret granolabar m. tranebær og hvid chokolade

Thanksgiving-inspireret granolabar m. tranebær og hvid chokolade

Er jeg den eneste, der altid har ønsket mig et rigtigt Thanksgiving feast? Den store kalkun, stuffing–tranebærsauce!? Det må jeg prøve, og helst meget snart! Indtil videre hygger jeg mig bare med tranebærrene, i mine vildt lækre Thanksgiving granola bars. Skal I være med?

Tid i alt: 25 minutter (plus nedkøling)
Arbejdstid: 5 minutter
Couverter: 20
Holdbarhed: 5 dage (kan også nedfryses)
Niveau: Begynder

Det skal du bruge

- 100g smør
- 60g blandede frø og kerner
(jeg brugte græskarkerner, sesamfrø, hirsefrø)
- 60g tørrede tranebær
- 4 1/2 dl finvalsede havregryn
- 2 spsk hvedemel
- 1 1/2 tsk bagepulver
- 1 1/2 spsk vaniljesukker
- 2 1/2 spsk sirup
- 1 dl sukker

Forvarm din ovn til 175 grader, varmluft.

Hæld nu alle dine ingredienser i en foodprocesser eller røremaskine. Hvis smørret kommer lige fra køleskabet, skal det skæres ud i mindre stykker–ellers bliver det svært for maskinen at følge med.

Rør på mellem hastighed (‘pulse’, hvis du bruger en foodprocesser), indtil massen begynder at klumpe lidt sammen. Det skal ikke blive helt sammenhængende.

Beklæd en bageform på 20×20 med bagepapir og hæld din müsli/granola masse heri.

Tryk massen godt ned i formen, indtil den er fast og glat.

Bag I 15-20 minutter, eller indtil din ‘granola-kage’ er gylden og lækker at se på. Tag den ud af ovnen og lad den køle af i bageformen, i ca. 20 minutter. Tag den herefter ud og nedkøl i yderligere 20 minutter, på en bagerist. Skær nu din kæmpe granolabar ud i 20 små granolabarer.

Pensl evt. dine granolabarer med 100g smeltet, hvid chokolade. Du kan herefter drysse dem med hakkede, tørrede tranebær, eller anden syrlig topping. Eller nyd dem som de er–med det samme, eller som en lækker snack i madpakken!

Tak til dig, efterår, fordi du gav mig bageglæden tilbage. ❤

Granola er det amerikanske alternativ til müsli
–havregryn, nødder, kerner og tørret frugt.
Her i en lækker og praktisk bar.

Hver granolabar indeholder 108 kcal.

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.