Grønne kyllingefrikadeller

Grønne kyllingefrikadeller
Indeholder affiliate links

Frikadeller er fantastiske! Fede og sprøde.

Men hvis du–ligesom jeg–måske har spist lidt rigeligt med hyggemad her i nedlukningsperioden, så kan det altså være rigtig godt med en mere fedtfattig og grøn version. En portion af de her deller indeholder kun 158 kcal–og smager formidabelt!

God fornøjelse.

Tid i alt: 45 min.
Arbejdstid: 45 min.
Couverter: 8
Holdbarhed: 4 dage på køl
Niveau: Begynder

Det skal du bruger

-	450g hakket kylling
-	2 mellemstore løg
-	1 stor gulerod
-	2 håndfulde spinat
-	2 S/M æg
-	½ dl rasp
-	1 tsk salt
-	1 tsk peber
-	1 tsk tørret timian
-	1 tsk hvidløgspulver

Pil/skræl og hak alle dine grøntsager fint. Rør op med kylling, æg, rasp og krydderier, indtil du får en lind konsistens.

Sæt en pande på komfuret ved middel-høj varme og hæld olie på. Når panden er varm, bruger du en spiseske til at forme frikadeller af din kyllingefars. 

Grønne frikadeller af kylling steger på panden, med en skål fars i baggrunden

Steg dine deller gyldne og sprøde på panden. Ca. 5 minutter på hver side. Sørg for, at de er faste i kødet før du tager dem af varmen. De må altså ikke splatte ud, når du trykker let på dem med pegefingeren. Så er de slet ikke færdige.

Server lune til pastaretter, salater, sovs og kartofler–eller som tilbehør til madpakken. 

Velbekomme!

En grøn frikadelle på kyllingekød, hvor der er taget en bid af
En lækker, grøn mundfuld–med masser af smag!

Hver portion indeholder ca. 158 kcal

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instragram–det er så fedt at følge med I jeres madlavning.

Kan du lide lyset på mine billeder? Jeg bruge dette ringlight ❤

Frittata m. chorizo, ovnbagte kartofler og saftige tomater

Frittata m. chorizo, ovnbagte kartofler og saftige tomater
Indeholder affiliate links

Et hurtigt og lækkert mid-week-meal, som minder om de lange sommerdage. Pikant chorizo, fyldige kartofler og saftige tomater danner rammen om denne spansk/italienske æggekage! Velbekomme.

Tid i alt: 1 time
Arbejdstid: 30 minutter
Couverter: 4
Holdbarhed: 2 dage på køl
Niveau: Begynder

Det skal du bruge

- 200g chorizo
- 1 løg
- 500g ovnbagte kartofler
- 250g dadelcherrytomater
- 40g babyspinat
- 14 æg
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber

Forvarm din ovn til 200 grader varmluft.

Sæt en ovnfast pande på komfuret ved middelvarme. Tilføj ikke fedtstof.

Afhind og skær din chorizo i skiver på ca. 1 centimeters tykkelse. Læg skiverne på panden og lad dem svede lidt. De afgiver nemlig en masse lækkert, krydret fedtstof, som resten af dine ingredienser skal stege i.

Hak dit løg fint. Vend alle dine chorizoskiver, så de også kan svede lidt på den anden side. Hæld nu dine hakkede løg i panden. Lad løgene suge fedtet fra chorizopølsen til sig. Skær dine ovnbagte kartofler i både eller tern og føj dem til panden.

Halver dine cherrytomater, og hæld 2/3 i panden. Top med babyspinat, og pynt af med de sidste tomater.

Pisk dine æg sammen–giv dem salt og peber. Hæld nu æggene over hele herligheden i panden. Lad det “simre” i 5 minutter, og sæt det herefter i ovnen. Lad din frittata bage i ca. 30 minutter.

Du ved den er færdig, når den har en lækker gylden overflade og ikke “blævrer” når du bevæger panden.

Server din frittata lun, til aftensmad, med en lækker salat. Et andet alternativ er at bruge den som spiseligt centerpiece på frokostbordet, og server den med rugbrød!

Velbekomme.

Spis din frittata som et lækkert aftensmåltid, 
eller server den som hovedattraktion på frokostbordet
Spis din frittata som et lækkert aftensmåltid,
eller server den som hovedattraktion på frokostbordet

Hver portion indeholder ca. 640 kcal

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.