Chiagrød med ristede mandler og kirsebærsauce

Chiagrød med ristede mandler og kirsebærsauce
Indeholder affiliate links

Det kolde vejr og sneen, får mig til at drømme mig tilbage til alle decembers kulinariske glæder.

Småkager, havregrynskugler og risalamande...

Men det er januar–og de fleste af os fik jo nok lidt ekstra på sidebenene, i julen. Så nu laver jeg en sundere version.

Der smager af jul. Velbekomme.

Tid i alt: ca. 8-10 timer
Arbejdstid: 5 minutter
Couverter: 2
Holdbarhed: 4 dage
Niveau: Begynder

Det skal du bruge

- 6 spsk chiafrø
- 4 dl risdrik
- 2 tsk vaniljesukker
- 4 spsk kirsebærsauce
- 25g mandler

Find en bøtte med låg frem. Det kan være plastik, glas, eller hvad du ellers har. Så længe den er stor nok til at kunne indeholde ca. 0,5 liter væske (reklame).

Hæld 6 spsk chiafrø i bøtten. Tilføj 2 tsk vaniljesukker og fyld på med risdrikken (jeg har brugt den fra Naturli’). Rør godt, og sæt bøtten på køl.

Efter 1 time rører du lidt igen og sætter bøtten tilbage på køl. Lad den stå der natten over, så chiafrøene kan opsuge væsken og vaniljen–og udvikle en lækker, sødmefuld smag.

Imens forberede du dine toppings til i morgens lækre morgenmad.

Chiagrød á la risalamande

Et patentglas, fyldt med smukke chiafrø, som har opsuget risdrikken. Pyntet med smuk, bordeaux kirsebærsauce og grofthakkede, ristede mandler. 

Der ligger en ske parat. Bare tag en bid.
Chiagrød á la risalamande

Forvarm din ovn til 200 grader varmluft.

Læg bagepapir på en bageplade og spred dine mandler ud herpå. Bag dem i 5 minutter, eller indtil de dufter skønt og hinderne begynder at krakelere lidt.

Afkøl og hak dine mandler groft. Så er de klar til at komme på morgenbordet.

Så er der blot tilbage at anrette din lækre chiagrød med ristede mandler og kirsebærsauce, -sirup (reklame) eller lignende.

Velbekomme.

Hver portion indeholder ca. 434 kcal

Kunne du lide opskriften? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med.

Chiafrutti

Chiafrutti

Jeg er vild med ris á l’amande. Jeg kunne faktisk nok spise det lidt for tit, hvis jeg gav mig selv lov. Derfor er jeg egentlig også ret vild med risifrutti

Men ikke helt så vild med alt for mange tilsætningsstoffer. Hvad gør man så? Man laver det da bare selv! Og for at gøre noget godt for konsistensen, fyrer vi også lidt chiafrø i. Chiafrutti!

Så er der pludselig tale om en lækker morgenmadsanretning, som kan nydes med god samvittighed.

Guf på vej. Velbekomme!

Hæld ris og vand i en god gryde og bring i kog. Når risene har suget vandet, hældes mælk, fløde og vaniljesukker i gryden. Bring i kog endnu engang, skru herefter ned for blusset og lad det hele simre, indtil risene er kogt helt bløde. Husk at røre i grøden med jævne mellemrum, så den ikke brænder på.

Tilføj chiafrø og lad det simre i yderligere ti minutter.

Hæld den varme grød i en bøtte med låg til, og lad det køle af ganske kort på køkkenbordet. Når grøden ikke længere damper ustyrligt, lægges der låg på og hele bøtten sættes på køl, natten over.

Kom 2,5 spsk grød i et portionsglas, samt 1 toppet tsk valgfri syltetøj. Jeg kan godt lide boysenbær–men både hindbær, jordbær og appelsin er lækkert til! Du kan også tilføje lidt müsli, ristet kokos, eller hvad du ellers elsker til morgenmad og snack.

Hver portion indeholder ca. 250 kcal.

Kunne du lide min opskrift? Tag @seasonswithsabine på Instagram–jeg vil så gerne se med!